Lev dit liv fuldt ud

Bogen er skrevet af Sofia Manning, som guider dig gennem et trin-for trin-opgør med  din selvskabte frygt, den mest ødelæggende kraft i dit liv, der afholder dig fra at udfolde dit fulde potentiale. Sofia Manning er uddannet hos Anthony Robbins – en af verdens førende autoriteter inden for coaching og selvudvikling. I bogen fortæller hun, hvordan hun selv har været fuld af frygt og modstand og derfor har haft svært ved at lytte til sin indre stemme og følge sine egne drømme. Men ifølge Manning er frygt ikke en dårlig ting – vi skal blot lære at blive fortrolige med den og bruge den aktivt. Ofte er det sådan, at det vigtigste for os  er det, der er omgivet af mest frygt. Frygten kan vendes til en motivator og en drivkraft hen imod det liv, vi ønsker at leve.